Familietragedie i Stangerum
Dan Jensen
En 45-årig mand og hans toårige søn blev i går fundet døde efter en gårdbrand på Tinghøjvej i Stangerum ved Gjerlev nord for Randers.
Der er formentlig tale om en familietragedie, oplyser Østjyllands Politi, der blev alarmeret om branden klokken 12.11.
Moren til den toårige dreng bor ikke på adressen på Tinghøjvej.
Ifølge politiet dræbte faderen formodentlig den toårige, inden han stak ild til huset og begik selvmord.
Brandtekniske undersøgelser, ligsyn og obduktion foretages formentlig i dag.