Fortsæt til indhold

Debatfase vedrørende jordbaserede solcelleanlæg

Arkiv
Dan Jensen

Et større planlægningsarbejde skal gennemføres før der eventuelt gives tilladelse til seks jordbaserede solcelleanlæg i Randers Kommune.
Ansøgningen om de store anlæg kommer fra virksomheden Solenergi Danmark ved Havndal.
Den samlede elproduktion fra de seks anlæg vil kunne forsyne ca. 20.000 hustande med vedvarende energi.
Miljø- og teknikudvalget drøftede sagen på det netop afholdte møde.
Og da der er tale om en væsentlig ændring af kommuneplanen, gennemføres der nu i første omgang en debatfase i fire uger, hvor der indkaldes ideer og forslag med henblik på den forestående planlægning.