Fortsæt til indhold

Øget fokus på stof- og alkoholbehandling

Arkiv
Dan Jensen

Socialudvalget har vedtaget en ny rusmiddelplan, der sætter retningen for behandlingen af stof- og alkoholmisbrugere i Randers Kommune.
I planen bliver der blandt andet lagt op til en forbedret behandling af unge med misbrug af hash og andre stoffer og af personer, der har et meget omfattende misbrug.
Rusmiddelcenter Randers vil i højere grad være opsøgende i forhold til de unge og være til stede på ungdomsuddannelserne.
Et andet vigtigt tiltag er et nyt mobilteam, som er målrettet de mennesker, der har så alvorlige misbrugsproblemer, at der er behov for mere end ambulant behandling. Her vil centret fremover kunne tilbyde behandling i hjemmet.