Fortsæt til indhold

Auning får "bogbidder"

Arkiv
Henriette Klausen

Auning Bibliotek har taget et usædvanligt initiativ for at få flere til at læse bøger.
I Auning og omegn vil man derfor kunne finde litteratur præsenteret som ”bogbidder” og placeret på steder, hvor det er naturligt at gøre et ophold.
Derfor kan ventende for eksempel ved et stoppested eller hos lægen, læse et udsnit af en bog, og forhåbningen er, at det vil give læseren lyst til at læse resten af bogen eller andre bøger.
Hver ”bogbid” er udstyret med en QR-kode, der via din smartphone henviser direkte til hvordan man får fingre i den fysiske bog.
Bogbidderne vil befinde sig i det offentlige rum i denne og næste måned.