Lokal postbud blev nordisk mester
Bent Larsen
Det er de mest besynderlige ting, man kan afholde mesterskaber i.
Et eksempel er de nordiske postmesterskaber i energirigtig kørsel, der netop er blev afholdt.
Og ny nordisk mester blev Per Nørgaard, der til daglig kører post i landdistriktet omkring Ebeltoft.
Finalen blev afviklet på vejene omkring Roskilde, pog her lykkedes det for Per Nørgaard at presse postbilen ned på 23,81 kilometer pr. liter.
Dermed vandt han konkurrencen foran de 12 øvrige deltagende postbude fra hele Norden.