Midtjyllands position skal udnyttes i Bruxelles
Bent Larsen
Når en række danske politikere i morgen mødes i Bruxelles for at tale om, hvordan EU kan skabe vækst for Danmark, vil Region Midtjyllands blomstrende bioenergi-industri være på tale.
Som en af syv foregangsregioner i bioøkonomi kan Region Midtjylland forhåbentlig påvirke den europæiske lovgivning på området, siger regionsrådsformand Bent Hansen.
Region Midtjylland er langt fremme med at udnytte biologiske restprodukter til energiproduktion.
Derfor håber politikere som Region Midtjyllands formand Bent Hansen på at bruge status som europæisk foregangsregion på bioøkonomi til at påvirke Kommissionen og Europa-Parlamentet og dermed den europæiske lovgivning på området.