Østjyllands Politi tager på dækrazzia
Dan Jensen
Alt for mange bilister kører på nedslidte dæk eller med forkert dæktryk.
Derfor rykker Østjyllands Politi i morgen ud i en aktion, der skal være med til at forbedre sikkerheden på de østjyske veje.
Aktionen bliver gennemført i samarbejde med Rådet for Større Dæksikkerhed, skriver TV2 Østjylland.
Under razziaen vinker politiet bilister ind til siden for blandt andet at tjekke deres kørekort og for at undersøge, om de har drukket alkohol. Derudover undersøger medarbejdere fra Rådet for Større Dæksikkerhed bilernes dæk.