Tre Randers-foreninger skal til DM i foreningsudvikling
Dan Jensen
Lørdag den 27. september mødes repræsentanter for 40 idrætsforeninger fra hele landet til en stor konference i Vejle.
Her lyder startskuddet til en helt ny udgave af DM i foreningsudvikling, og tre foreninger fra Randers Kommune er med.
Det er IF Fjorden, Randers Badminton Klub og Swim Team Neptun som er udpeget af DGI Østjylland til at være med.
Ifølge foreningskonsulent Stine Storgaard Nielsen har DGI
været på udkig efter udviklingsorienterede foreninger, der er klar til at gøre en ekstra indsats for at vise nye veje i udviklingen af den klassiske foreningsmodel.
Det er fjerde gang, at mesterskabet løber af stablen, og
til september næste år vil en jury udpege fem nye danmarksmestre i foreningsudvikling.