Rækkehuse på mejerigrunden
Dan Jensen
Randers Kommune har modtaget et projektforslag til bebyggelse af mejerigrunden i Råsted med 14 rækkehuse.
Ansøgningen kommer fra en privat bygherre og går på
opførelse af 14 rækkehuse.
Der er registreret olieforurening på arealerne på nordsiden af de tidligere mejeribygninger. Byggeri inden for dette område forudsætter, at forurenet jord kan håndteres i forhold til jordforureningsloven.
Da det er en privat bygherre forventes projektet ikke at medføre kommunale udgifter.
Miljø- og teknikudvalget har nu sagt god for at der laves en ny lokalplan som kan bane vej for rækkehusene.