Politiet har fokus på uopmærksomme bilister
Bent Larsen
Østjyllands Politi skærper i denne uge kontrollen med bilister, der ikke har deres opmærksomhed rettet mod kørslen. Her vil man blandt andet holde et vågent øje med bilister, der taler i håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Indsatsen er et led i en landsdækkende indsats, der skal bakke op om Rådet for Sikke Trafiks kampagne "Kør bil, når du kører bil".
Kampagnen er blevet til på en dyster baggrund. I 35 % af dødsulykkerne i trafikken er der uopmærksomhed involveret.
I mange af ulykkerne kunne det have været undgået, hvis bilisten havde haft fokus det rette sted.