Syddjurs må hæve skatten
Dan Jensen
Syddjurs Kommune fik i dag grønt lys fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til at hæve skatten med 12,6 millioner kroner i 2015.
Det var et flertal i byrådet bestående af Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Danske Folkeparti, der vedtog at ansøge om lov til at hæve skatten.
Om skatten rent faktisk kommer til at stige afgøres endeligt i forbindelse med vedtagelsen af budgettet i næste måned.
Borgmester Claus Wistoft er imod en skattestigning.