Budgetforlig værre end frygtet
Dan Jensen
Det netop indgåede budgetforlig i Randers Kommune blev værre end frygtet.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Beboerlisten.
Ifølge listen fyrer forliget hundreder af medarbejdere i skoler, dagsinstitutioner og ældreplejen for at få råd til lyskryds, tilskud til Aarhus Lufthavn, udvidelse af Randershallen og tilskud til erhvervslivet.
Ifølge Beboerlisten bliver arbejdsgangen nu, at der skal spares 1% på alle kommunale områder. Det giver en pose penge, der så kan deles ud på områder, som forligspartierne finder det vigtigt at støtte. Men for kommunens kerneområder – børnene, skolerne og de ældre – er der ifølge listen tale om ødelæggende forringelser.