Bøder til patienter der udebliver
Henriette Klausen
I begyndelsen af næste år vil to sygehusafdelinger i Region Midtjylland som de første i landet, opkræve et gebyr, hvis patienter udebliver fra deres aftaler uden at melde afbud, skriver Berlingske.
Der er tale om et forsøg, som går i gang efter flere års tilløb.
Tropper patienterne ikke op til aftalt tid, vanker der en bøde på formentlig omkring 500 kroner.
På visse afdelinger er der op til 10 procent af patienterne, der udebliver fra aftaler.
Sammen med bøderne bliver der indført flere forskellige måder at påminde patienter om deres aftaler, eksempelvis per e-mail, sms eller brev.