Min rejse med Verdensholdet
Under foredraget vil Bjarke fortælle om nogle af de mange oplevelser, udfordringer og ikke mindst kultursammenstød, som hans arbejde for Verdensholdet har budt på - med alt lige fra kaotiske workshops for 1.800 begejstrede børn på en græsmark i Uganda til en topløs tøsetur på Copacabana i Brasilien, der endte med at få pressedækning verden over¿ Foredraget afholdes mandag den 20. januar kl. 19 på Avedøre Bibliotek, som er flyttet til adressen Bødkerporten 6A med indgang fra Hovedstien. Alle er velkomne. Foredraget skulle have været afholdt den 5. december 2013, men det satte stormen Bodil en stopper for. Foredraget er en del af Foredragsrækken i Avedøre - et samarbejde mellem Avedøre Bibliotek, Hvidovre Gymnasium, Kulturhuset BuQetten, Avedøre Kirke og Fritidsbutikken omkring spændende foredrag i Avedøre. Bjarke Hal er 30 år, opvokset i Avedøre Stationsby og arbejder til daglig som kommunikationschef på Hvidovre Gymnasium & HF. Han er uddannet cand.mag. i Medievidenskab og har tidligere arbejdet som bl.a. kommunikationskonsulent i Udenrigsministeriet, projektkoordinator hos DR og som håndboldlandstræner i New Zealand.