Fra kejser Neros ædelsten til Køge

KØGE: De første fortællinger om briller kan spores tilbage til kejser Nero. Det var dog først i 1800-tallet, at en egentlig fremstilling af briller i større omfang blev en realitet.
Nogen mener, at den svært nærsynede kejser Nero bar briller af tilslebne berylsten, mens han betragtede Rom brænde så tidligt som i år 64 e.Kr. Og enkelte skrifter beretter endda om, at man i det gamle Grækenland fyldte særligt kurvede glasbeholdere med vand og dermed skabte en slags brilleglas.
Det er dog først i middelalderen, at de første linser af glas begyndte at dukke op. Ifølge Mikael Kirschner, som er butikschef i Synoptik i Nørregade i Køge, opstod behovet, fordi munkene havde brug for hjælp til at læse i de hellige skrifter.
- Vi ved, at de europæiske munke benyttede de såkaldte 'læsesten', der var en slags primitive forstørrelsesglas. Så slap de for at knibe øjnene sammen, når de sad og læste i biblen. I slutningen af 1200-tallet blev disse læsesten videreudviklet til egentlige læsebriller. Men vi skal helt frem til 1785, hvor Benjamin Franklin opfandt de første glas med tydeligt læsefelt, før vi ser noget, der minder om den moderne brille, siger Mikael Kirschner.

Sygekassebriller til danskerne

I Danmark var Synoptik de første til at få brillen ud til almindelige mennesker, da Sophus Robert Delfer i 1931 etablerede Sygekassernes Optik – i dag Synoptik.
Hos Synoptik i Køge oplever man et stigende salg af briller med glas, der har flere forskellige styrker. De såkaldte progressive glas eller flerstyrke glas har flere zoner med forskellige styrker, der gør, at man kan se nært og fjernt med samme brille. Imellem de enkelte zoner og styrker er der glidende og usynlige overgange.
- Teknologisk set er det er med et nik til Benjamin Franklin, når vi sælger briller med flerstyrkeglas. Og prismæssigt er det med et nik til Robert Delfer. Flere kunder har nemlig tidligere været tilbageholdende med at købe flerstyrkeglas, fordi de har opfattet dem som svære at vænne sig til. Men det er en barriere, vi ser langt mindre i dag, fordi brillerne er blevet bedre og priserne meget lavere, siger Mikael Kirschner.
pm