Fortsæt til indhold

Alligevel ingen afklaring om flygtninge til Rimsø

Arkiv
Bent Larsen

I går fortalte vi, at det nu var klart, at asylansøgere ville flytte ind på de nedlagte plejehjem i Lyngby og Rimsø. Oplysningerne stammede fra Syddjurs Kommunes hjemmeside, men nu præciserer borgmester Jan Petersen, at der ikke er truffet nogen afgørelse angående Rimsø.
Han understreger desuden, at antallet af flygtninge i Rimsø, hvis det bliver til noget, vil være væsentligt lavere end de 150, der er nævnt på hjemmesiden.
Ifølge borgmesteren var historien i går baseret på gamle oplysninger, som dog ikke desto mindre fremgik af kommunens hjemmeside.