Tre lægeklinikker sendes i offentligt udbud
Dan Jensen
Udfordringen med at tiltrække praktiserende læger til nogle områder af Region Midtjylland får nu regionen til at gå helt nye veje.
Da det ikke er lykkedes at tiltrække praktiserende læger til tre klinikker i henholdsvis Lemvig, Balling i Vestsalling og Sunds ved Herning, bliver driften af lægeklinikkerne nu sendt i offentligt udbud.
Det åbner mulighed for, at en privat aktør kan drive lægeklinik ud fra de kvalitetskrav, Region Midtjylland normalt stiller til praktiserende læger.
Interesserede læger og private aktører kan frem til den 4. november byde på opgaven, og efter planen skal de nye klinikker starte op den 1. januar.