Fortsæt til indhold

Budget betyder fyringer i ældresektoren

Arkiv
Bent Larsen

Budgettet for Randers Kommune, der blev vedtaget af Byrådet i aftes, kommer til at betyde, at 32 medarbejdere i ældreplejen mister deres job.
I det oprindelige budgetforslag var der lagt op til fyring af 75 medarbejdere, men i løbet af forhandlingerne er en række besparelser taget af bordet.
I løbet af de næste par uger vil opsigelserne blive sendt ud, men de berørte er allerede informeret.
Besparelserne vil uden tvivl ramme serviceniveauet i ældresektoren, men direktør for sundhed og ældre Erik Mouritsen lover, at man vil prioritere besparelserne, så de rammer så lempeligt som muligt.