Grønt drikkevand i det sydlige Randers
Bent Larsen
Der er bæredygtige dråber på vej til 3.000 husstande på Randers-egnen.
Vandet i området stammer fra Vilstrup Vandværk, hvor Verdo Vand er gået i gang med at etablere et solcelleanlæg.
Anlægget skal hjælpe med at levere den grønne strøm, der er behov for, til at pumpe vand op fra undergrunden, behandle det og bringe rent drikkevand videre ud til de ca. 3.000 hustande og virksomheder i området.
Det skal desuden gøre vandindvindingen mere CO2-neutral.
Anlægget står klar til brug i efteråret 2014.