Norddjurs har landets højeste grundskyldspromille
Bent Larsen
Med en grundskyldspromille på 34 ligger Norddjurs Kommune sammen med syv andre kommuner på førstepladsen på listen over kommuner med den højeste grundskyldspromiller.
34 er den maksimale grundskyldspromille kommunerne må opkræve, og Jens Meilvang fra Liberal Alliance, som er formand for Teknik- og Miljøudvalget, siger til TV2|Østjylland, at han finder det rimeligt, at folk med boliger også er med til at betale til veje og så videre. Særligt, fordi kommunen har rigtig mange sommerhusejere. Sommerhusejere, der ikke bor i kommunen, betaler ellers ikke skat til kommunen.
Han siger, at hvis grundskyldspromillen, altså ejendomsskatten, var lavere, ville indkomstskatten tilsvarende være højere.