Fortsæt til indhold

Børnehavebørn skal introduceres til naturvidenskab

Arkiv
Bent Larsen

Alt for få interesserer sig for naturvidenskab. Et samarbejde mellem Orkestervejens Børnehave i Randers og studerende på uddannelsen til produktionsteknolog ved Erhvervsakademi Dania forsøger at ændre den tendens.

Hvis der også i fremtiden skal uddannes ingeniører, matematikere og produktionsteknologer, skal unge allerede fra barnsben opleve, hvor spændende et område det er at arbejde med.

Derfor blev opgaven på en projektdag for produktionsteknologerne på 1. og 3. semester på den videregående uddannelse at udvikle lege til børnehavens største børn, hvor der bliver inddraget matematik og videnskab.
På den måde ville de øge de 4-6-årige børns nysgerrighed og læring med udgangspunkt i temaerne science, matematik og udeliv.