Vejle-kunstner udstiller i Berlin
Arkiv
Billedkunstner Annette Hornskov Mørk blev i august måned kontaktet af galleri Marzia Frozen i Berlin. De inviterede hende til at udstille i galleriet i december og januar.
Nu er udstillingen i gang, og billedkunstneren er meget glad for at være blevet indbudt til at udstille i kunstverdenens centrum - Berlin.
Udstillingen, der hedder Philosophiae Naturalis Principia Cromatica, er en udstilling om studier af naturen og det fysiske univers.
Annette Hornskov Mørk har værksted i Grejs, hvor man er velkommen til at kigge forbi.