Udvalg får orientering om problemer i familieafdelingen
Dan Jensen
Børn og skoleudvalget i Randers Kommune får i morgen en
orientering om de alvorlige problemer i kommunes Familieafdeling.
Af forskellige årsager har der udviklet sig et dårligt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen. Arbejdstilsynet gav afdelingen et påbud i slutningen af 2013, men da Arbejdstilsynet var på et såkaldt opfølgningsbesøg den 9. oktober var påbuddet ikke efterkommet.
Familieafdelingen har, siden sammenflytningen af socialrådgiverne fra tre Børn og familiedistrikter til en afdeling i Odinsgade, været igennem en turbulent tid.
Der har været et stort arbejdspres i form af store sagsmængder og sidste år havde en socialrådgiver i gennemsnit 52 sager.