Fortsæt til indhold

Det bliver snart hverdag igen

HIF¿s håndboldherrer spiser, drikker og slapper af men på søndag går det løs igen

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

- Vi har bevidst valgt at glemme alt om håndbold for en tid, fortæller træner Ove Hansen. - Jeg har sagt til spillerne, at de skal slappe af, drikke og spise og nyde det. Fredag den 27. december mødes vi så igen til en gang let træning, og så spiller vi to testkampe på søndag mod henholdsvis Stadion og Øresund fra 2. division... Jeg håber på, at jeg ser en flok spillere, der har lyst til at spille håndbold og er motiverede. Ved netop at holde sig fra håndbolden og ikke tænke håndbold hele tiden, får man, efter min bedste opfattelse, en anden tilgang til spillet, når det så pludselig bliver hverdag igen, og det gør det jo... - Hvis alt ellers går efter planerne, spiller vi os stille og roligt i form hen imod starten af februar, hvor de afgørende kampe for alvor skal afvikles. Her møder vi Virum, som jeg personligt har som vores værste konkurrent i oprykningsspillet. Frederikssund ligger lige efter os i tabellen, men Virum ligger i baghjul, og de er bestemt ikke blevet dårligere over julen... - Vi har ikke haft Kevin Rasmussen og Mads Kryger oppe i fulde omdrejninger, idet de har haft lidt småskader, men pausen og en stille og rolig start kan forhåbentlig betyde, at vi får dem styrket tilbage... - Vi har hverken fået nye spillere til truppen eller sagt farvel til nogle af vores egne spillere, og det er fint, for vi har et godt hold... - På søndag den 5. januar møder vi så Gilleleje, der er et hold fra den tunge ende, men det betyder ikke, at vi kan tillade os at tage let på opgaven. Vi skal finde tilbage til de ting, der gør, at vi ligger nummer 1 i 3. division...

håndbold træner Ove Hansen 3. divisions herrer