Budget vedtaget uden om borgmesteren
Bent Larsen
Som ventet kunne Syddjurs Byråd i går vedtage budgettet for de kommende år, og helt som ventet, om end noget usædvanligt blev budgettet vedtaget uden om borgmesteren.
Claus Wistoft ville nemlig ikke stemme for den hævning af skatteprocenten fra 25,7 til 25,9 procent, som forligspartierne var blevet enige om.
Partierne bag forliget er Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Skattestigningen forventes at give ekstra 12,6 millioner i kommunekassen.