Japan jagter lokal musiker
Lars Flænø måtte rende i pendulfart til posthuset med albums, da hans nye sange pludselig blev et hit i det japanske. Nu har han fået japansk pladekontrakt
DR¿s P4 har fået øjnene op for albummet, hvoraf numrene ¿Summer of love¿, ¿Talk to me¿ og ¿Balloons and Parachutes¿ er i rotation på radiostationen - hvilket i sig selv er ganske uhørt for en kunstner, der ikke er kendt ret meget udover Hvidovres grænser. Men det er ikke kun i Danmark, at man kan lide Lars Flænøs blide toner. Der viser sig pludselig en overvældende interesse - fra Japan! - Min musik har været meget afholdt af dem, der kan lide West Coast musik, som f.eks. Eagles, Steely Dan og The Doobie Brothers.. Så jeg sendte derfor albummet til ¿Blue Desert¿, som er en dansk webside, der udelukkende henvender sig til West Coast musik fans, og som har ca. 500.000 følgere. Det spredte sig til de japanske West Coast music-sider på nettet, forklarer Lars Flænø, som derefter nærmest i pendulfart måtte rende til posthuset for at sende ¿Flowermoon¿ til japanske fans. Henvendelsen Pludselig en dag dumpede en kontrakt fra ¿Vivid Sound Corporation¿ i Tokyo ind i Lars¿ mailboks. - I første omgang sendte jeg dem et næsten fornærmende afslag, da kontrakten på ingen måde var efter europæisk standard. Der gik så et par uger, så vendte de overraskende tilbage, og efter 1½ måneds forhandlinger er vi blevet enige om en tilfredsstillende kontrakt, hvor de distribuerer ¿Flowermoon¿ i hele det japanske territorium - som de kalder det, siger Flænø. Den 16. januar 2014 sender Vivid Sound Corporation i Tokyo deres næste nyhedsfolder ud, hvor Lars Flænø bliver præsenteret som nyeste import til samtlige pladebutikker, radiostationer og publishing agents i Japan. - Er jeg så heldig, at det går godt, kan det gå hen og blive ret omfattende og ende med et stort pladesalg. På den anden side er der jo ingen sikkerhed for, at der er nogen som gider bestille albummet hjem overhovedet, men så har jeg haft et lille eventyr ud af det, smiler lune Flænø. Det har også vakt opsigt både herhjemme, at Lars Flænø, som er relativt ukendt i det store billede, arbejder sammen med kendte navne som til dagligt spiller sammen med Paul McCartney, Chris Rea, The Tubes, Jefferson Starship, Todd Rundgren, George Harrison og mange flere. - Det er gode venner, jeg har kendt hele mit voksne liv, og som har ønsket at hjælpe til, når jeg laver musik. Det er jeg selvfølgelig utrolig glad for, siger Flænø.