Fortsæt til indhold

Tyv smadrede flasker

Arkiv
Arkiv

Det skulle sandsynligvis have været en hyggeligt aften med slik og spiritus for et tyvepar.
I stedet blev de snuppet for butikstyveri tirsdag ved middagstid i Lidl.
En 37-årig polsk mand smadrede de stjålne whiskyflasker, da han prøvede at stikke af, da han blev afsløret.
Klokken 13 modtog politiet en anmeldelse fra personalet i Lidl om, at manden var tilbageholdt efter tyveri fra supermarkedet.
Politiet anholdt tyven og kort efter også en 45-årig kvinde fra Tåstrup.
Et vidne havde nemlig set hende sætte den anholdte mand af i nærheden af supermarkedet og fortalte dette til politiet.
Manden havde stjålet slik og spiritus for 1630 kroner.
Den 45-årige kvinde blev løsladt efter sigtelse og afhøring, mens manden overnattede i arresten.
ag