Varde Bibliotek gik på retrokur
Det nye år startede med retrokur på biblioteket
Helsevejleder og indehaver af netspiren.dk , Susy Grundahl, var i tirsdags forbi Varde Bibliotek for at fortælle om sin nye detox bog - Retrokuren. Fyrre damer i alle aldre og et par enkelte herrer, den ene kok, var mødt op for at høre meget mere om, hvorledes en uges råkostkur, kan detoxe din krop og give startskuddet til et sundere liv og livsindstilling. Der var masser af inspiration denne aften - læring og gode spørgsmål, der blev besvaret omkring emnet detox med RÅ KOST - så tænk meget længere end til råkost med revne gulerødder og hvidkål!! Susy har en forfriskende holistisk tilgang til emnet - helt uden løftede pegefingre. For det handler om at nyde livet uanset. De fleste taber 3-5 kg på detox kuren, der varer en uge. Men, efter sigende bliver man motiveret til ingefær shots og andre alternativer til morgenkaffen på sigt. Et er sikkert man, får man renset kroppen på en sund måde. Stearinlysene blafrede i alle hjørner denne vinteraften på biblioteket, hvor der var linet op med eksotiske bær, mørk chokolade og ingefær shots i pausen. Bog & Idé var også repræsenteret og salget af bogen gik fremragende. Retrokuren - er langt mere end en slankebog med opskrifter, bogen har en poetisk og holistisk tilgang til emnet, akkompagneret af lækre, rustikke fotos et udpræget kvindeligt touch i grafikken og farvevalg samt skriv selv sider i dagbogsform. Der er for eksempel også gode råd i bogen til at lave sit eget svedetelt over vasketøjssnoren ude i haven!!