Fortsæt til indhold

Politi ville hjælpe skrottyv

Arkiv
Anette Gundlach

Natten til fredag klokken 2 så en politipatrulje en varebil med haveriblinket tændt i græsrabatten på Holbækmotorvejen.
Politiet kørte straks chaufføren til undsætning, så han kunne blive hjulpet videre i natten.
Det viste sig dog hurtigt, at manden, en 45-årig fra Hvidovre, var knap så begejstret for ordensmagtens hjælpende hånd.
Han var netop i færd med at læsse syv sække stjålent computerskrot, som han havde taget på Torkilstrup Genbrugsstation, der ligger en spytklat derfra, oplyser Martin Bjerregaard fra politiet.
I vognen fandt betjentene endnu mere stjålet skrot.
Manden blev anholdt og kom i grundlovsforhør dagen efter.

ag@roskildeavis.dk