Fortsæt til indhold

"Jeg glemmer aldrig Varde Sommerspil"

Farshad Kholghi er en flittigt benyttet skuespiller, foredragsholder, klummeskribent, forfatter, debattør m.m. Han er bl.a. kendt fra filmene Pizza King og Nordkraft samt tv-serierne Nikolaj og Julie og Forbrydelsen. Og så glemmer han aldrig Varde Sommers

Arkiv
Arkiv

Farshad flygtede med sin familie til Danmark under Shaen's fald i 1979 og endte i Vojens.
"Jeg var 14 år på det tidspunkt, og indstillet på, at jeg skulle på kostskole i Grindsted for hurtigst muligt at lære sproget og kulturen. Det var selvsagt barskt i den alder, men jeg blev taget godt imod, mindre som en fremmed mere som et interessant, eksotisk indslag," fortæller Farshad Kholghi.
Farshad hørte om 7-kanten via Musikskolens Ungdoms Kor i Grindsted, hvor hans skønne korleder, Annette Ton Petersen, gjorde opmærksom på, at de manglede drenge i 7-kantens opsætning af musicalen Jesus Christ Superstar.
"Jeg gik til audition og kom med. det var fantastisk. Jeg fik en rolle som en af disciplene. Det var fed musik og skønne sange. 7-kanten blev startskuddet til min senere karriere i underholdningsbranchen," fortæller han.
“Dér i de smukke rammer i Arnbjerg Parken blev mit underholdningsgen for alvor vakt til live. Den sommer med 7-kanten og Jesus Christ Superstar står virkelig lyslevende for mig, som et af mine kæreste ungdomsminder. “
“Jeg nød i den grad fællesskabet, vejret var skønt, der var duft af sommer og forventninger, vi levede bare fuldt ud, og alle medvirkende festede sammen efter hver forestilling. Der var et helt unikt fællesskab i 7-kanten og jeg bliver faktisk helt varm om hjertet ved tanken. “
Jeg kan huske vi hulkede om kap, da det var tid til at sige farvel efter den sidste forestilling.

Livet efter 7-kanten

Efterfølgende gik Farshad på gymnasiet i Grindsted, hvor han blandt andet fik støtte fra Videoværkstedet til at lave et par kortfilm, som han med et glimt i øjet ikke kan anbefale nogen at se i dag.
"Men lærerigt var det da," fortæller han.
"Kort efter gymnasiet flyttede han til København, hvor han til en start fik en mindre rolle på Betty Nansen Teatret.
Det var ikke altid nemt at finde roller, men jeg er heldigvis en all round person, og har altid været selvskabende, opsøgende og god til at net-worke. Det er man nødt til at være i et performancemiljø. Jeg er i bund og grund autodidakt skuespiller, elsker teater, men lever også af mine foredrag", fortæller Farshad Kholghi
"Mine forbilleder er Dario Fo, Chaplin og Poul Henningsen, fordi de tre herrer for mig er og var ægte politiske historiefortællere, der med stor indlevelse fortæller historier ved at blande og lege med forskellige genrer. Disse herrer er evigt aktuelle, fordi de var og er socialpolitiske- og fremtidsbevidste, og de bruger tragedien i en spændende forening sammen med komikken, hvilket både virker rørende interessant og ikke mindst er top underholdende," fortæller han.

Foredrag i Varde

Lige nu er Farshad på Danmarks turné med sin komedie 'Alle veje fører til Vojens', der ender op på Folketeatret i København, og spiller i perioden d. 14-25 januar 2014. Privat er Farshad lige blevet far for første gang.
"Det er den bedste rolle, livet kan byde på, og jeg drømmer desuden om at blive en endnu bedre fortæller og om at instruere flere film," slutter Farshad Kholghi.
Farshad er aktuel i Varde på biblioteket den 19. februar med sit foredrag, der bygger på bogen 'Tre gange dagligt mod depression'. En tragikomisk beretning baseret på egne oplevelser med angst, der også skaber inspiration til livsglæde. Det bliver helt sikkert en underholdende aften med alvor og humor.