Fortsæt til indhold

Bigband spiller nytårskoncert

Frederikssund Bigband optræder i Rejsestalden søndag d. 19. januar

Arkiv
Arkiv

jægerspris I små 30 år har en flok glade musikanter mødtes i Frederikssund Bigband. I år består bandet af 18 amatørmusikere samt dirigent Erik Lahn, og det er denne flok, der vil spille det nye år ind i Rejsestalden. Musikken er fra en tid, hvor mænd kom brillantine i håret, og kvinderne bar kjoler med flere lag skørter under. De unge kaldte man swingpjattere, og de dansede jitterbug til den livlige musik. De store kunstnere "over there" hed Glen Miller, Benny Goodmann, Count Basie og Duke Ellington, mens Leo Mathiesen og Peter Rasmussen gjorde sig bemærket herhjemme. Mellem hvert nummer vil pianist Niels H. Elberling fortælle lidt om swingmusikkens historie og opbygning, ligesom han beretter om, hvordan et bigband spiller sammen, når der samtidig skal være plads til improviserede soli. Bigbandet spiller søndag den 19. januar kl. 15-17 i Rejsestalden, og der er gratis entré