Fodboldskole i Indien
Divisionsspilleren Morten Bech stopper den aktive karriere til fordel for frivilligt arbejde for børnehjemsbørn i Indien
- I sommer var jeg i Indien for at lave en fodboldskole for børn på børnehjem, fortæller Morten Bech. - Jeg har en god ven, Weyman i USA, der rejser rundt i verden med budskabet om at hjælpe andre. Han har en god bekendt, som har lavet fodboldskoler i USA, hvor omkring 10.000 børn i amerikanske slumkvarterer, har været gennem hans sponsorerede skoler. Da Weyman var i Indien sidste år, fortalte han om mig, og børnehjemmets far udtrykte frimodigt et stort ønske om en fodboldskole for børnene. Det er noget, som aldrig er sket for dem før. - Min amerikanske ven støtter børnehjemmet økonomisk. Han har en kristen baggrund og kører et projekt, der hedder ¿Love Works¿, som er en proces, der hjælper mennesker til at vælge kærligheden midt i problemer, smerter og vanskeligheder, som alle mennesker møder... - Jeg syntes, at muligheden om at lave fodboldskole gav rigtig god mening for mig, så jeg valgte at tage af sted. Indien er på mange måder kontrasternes land, og det fik jeg da for alvor også oplevet, da jeg skulle rejse... - Tre dage før afrejsen skulle jeg lige have bekræftet, at der nu også var de materialer, som jeg skulle bruge til skolen, men det var så ikke tilfældet. Jeg vidste, at der stod 40 børn og ventede på mig, så det var om at finde andre løsninger. Jeg kontaktede mit netværk og forhørte mig om, der var interesse for at støtte projektet økonomisk, og der var overvældende tilslutning. Jeg rejste af sted med en pose penge, men at skaffe materialer er noget af en udfordring i et land i kaos. Det tog alene tre timer i en sportsforretning at bestille 40 bolde... - Børnene var selvfølgelig meget forskellige og havde aldrig trænet fodbold på den måde, vi træner fodbold på. Hvis de har været heldige har de haft én bold pr. børnehjem (ca. 30 børn), og nu havde de for første gang én bold hver. Deres historier var forfærdelige. På Børnehjemmet havde man været nødt til at give dem navne, da man ikke vidste noget som helst om dem. Hovedparten kom fra bjergene, hvor de havde levet i stammekulturer, som var blevet drevet på flugt eller udryddet. Et af børnene blev fundet ved sin døde mors bryst, så der var virkelig tale om forfærdelige forhistorier... - Til gengæld var det en fantastisk og meget givende oplevelse at se, hvordan en bold og menneskelig omsorg kan bringe glæde til børnene. Vi havde en hel uge, hvor de fik leget og spillet bold, og jeg forsøgte at oplære 3-4 hjælpere fra børnehjemmet, som kunne tage over, når jeg rejste hjem... - Børnene var uhyre taknemmelige, og den glæde bærer lønnen i sig selv. Jeg var jo taget til Indien frivilligt og for egen regning. Men det er godt nok svært at måle mine udgifter i forhold til den glæde, jeg fik tilbage. Det var ubeskriveligt. Det at gøre noget for andre er bare en kæmpe tilfredsstillelse... - Efter hver træning talte vi sammen om dagens oplevelser på fodboldbanen, og så talte vi meget om kærlighed. Børnene har oplevet meget smerte i deres korte liv, og kærligheden kan genopbygge de svigt, de må have oplevet. I første omgang at vise dem, at vi gerne vil dem, og det er der ikke så mange andre, der har villet. Jeg håber, at også jeg om 10 år kan se tilbage på et godt forløb, for fodboldskolen i Indien må ikke blive en engangsforestilling... - Min næste opgave her til vinter er at tage til San Diego i Californien, hvor jeg skal besøge min amerikanske ven, der har gode kontakter indenfor den amerikanske sportsverden. Jeg skal lære noget om ¿coaching¿, som interesserer mig meget, og her kommer jeg til at tale med sportsudøvere fra den absolutte amerikanske elite. Jeg er uddannet indenfor idræt og psykologi på Institut for Idræt under Københavns Universitet, men ¿coaching¿ har hele tiden interesseret mig. Jeg har arbejdet med ungdomsspillere i HIF omkring ¿coaching¿, og den del af idrætten fylder mere og mere hos mig. Jeg synes den mentale og psykiske del af sporten er meget spændende. Så turen til USA er for min egen lærings skyld. Jeg regner så med at tage tilbage til Indien i det nye år. Jeg kunne godt tænke mig at få samlet et stort team, hvor der er fokus på fodboldskoler i fattige lande for udsatte børn og på den måde komme bredere ud...