Fodgænger påkørt med vilje
Bent Larsen
Politiet har en god idé om, hvem den flugtbilist, der tirsdag morgen påkørte en 27-årig mand på Parkboulevarden i Randers er.
Manden kom klokken 7.30 gående ad Parkboulevarden, da han blev påkørt bagfra af en blå bil, der efter påkørslen fortsatte uden at standse.
Ifølge politiet er der mistanke om, at den 27-årige blev påkørt med fuldt overlæg.
Han blev efter uheldet indlagt på Regionshospitalet Randers til observation for hjernerystelse.