VTE’s Damer gjorde kort proces
Arkiv
VolleyTeam Esbjergs 2. Division Damer spillede lørdag på Ådalskolen mod Randers Novo Volleyball. Randers Novo Volleyball var til kampen mod VTE forstærket med to 1. Divisionsspillere, men dette kunne dog ikke ryste et VTE hold, der led mere under, at det var første kamp efter julepausen.
Det sejrsvante VTE hold gjorde dog kort proces, og efter mindre end en times spil var kampen afgjort. Sejren var den niende ud af det samme antal kampe i denne sæson, og efter kampen blev Christina Glass kåret som bedste VTE spiller. Næste kamp er 26. januar i Aalborg mod Aalborg HIK.