Fortsæt til indhold

Kommunen har plan for kriser

Nyt sundhedsberedskab skal bl.a. være i stand til at sætte akut ind under pandemier

Arkiv
ark

Det har det gamle Social- og Sundhedsudvalg bestemt, og beslutningen falder i god jord hos Ældrerådet og kommunalbestyrelsen. - Vi finder det positivt, at der bliver udarbejdet en beredskabsplan specielt for sundhedsområdet som en del af kommunens samlede beredskabsplan. Vi har gennemgået hele planen, som er et godt gennemarbejdet forslag til en beredskabsplan på området, siger formand Flemming Cramer-Larsen. Ældrerådet ¿finder, at det er et godt grundlag for en eventuel beredskabssituation, og der er relevante henvisninger med anvendelse af action cards, der hver især beskriver sundhedsmæssige hændelser og aktiveringsadresser¿. Beredskab primært for pleje Formålet med den nye plan er bl.a. at definere, hvad kommunens opgaver indeholder i tilfælde af ulykker og andre ekstraordinære hændelser. Det være sig primært i forbindelse med kriseberedskabet i hjemmeplejen, på plejecentre og beskyttede boliger samt bofællesskaber, selvom beredskabet gælder hele kommunen. - Formålet med sundhedsberedskabsplanen er specifikt at sætte rammerne for og være med til at operationalisere, hvordan kommunen i en beredskabssituation på en fleksibel måde kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet til den aktuelle situation, skriver forvaltningen. Det beskrives f.eks., at ledelsen af kommunens sundhedsberedskab fungerer som sparringspartner for kommunens overordnede krisestyringsstab. Der er udarbejdet action cards for følgende hændelser og situationer: Håndtering af pandemisk influenza eller andre smitsomme sygdomme Massevaccination Støtte ved CBRNE-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare våben, eksplosiver) Modtagelse og pleje af ekstraordinært udskrevne sygehuspatienter Kommunens krisestøtteberedskab Bistå politiet med viden om særligt udsatte ikke selvhjulpne ifbm. evakuering fra en bydel Assistance til særligt udsatte ikke selvhjulpne borgere ifbm. f.eks. forsyningssvigt (strøm, vand og varme) Sundhedsberedskabsplanen skal løbende ajourføres og afprøves. Det skal bl.a. ske ved øvelser mindst hvert andet år.