Symfonisk nytårskoncert med Povl Dissing
Arkiv
Både lørdag og søndag er der mulighed for at se Esbjerg Ensembles Nytårskoncert i Musikhuset Esbjerg.
Koncerten har naturligvis deltagelse af ensemblet selv samt studerende fra Syddansk Musikkonservatorium, men i år er der også to solister på plakaten. Det er pianisten Marianna Shirinyan og Danmarks vel nok populæreste visesanger Povl Dissing. Desuden får man også besøg af den norske dirigent Rolf Gupta, så mon ikke det bliver et brag af en nytårskoncert med klassiske underværker, folkelige sange og et par overraskelser.
Koncerten finder sted i Koncertsalen, og der kan købes billetter fra Musikhuset Esbjerg hjemmeside.