I alt fire lyskryds på alle øerne

Det kunne vi godt tænke os at opleve igen i deres rette element, nemlig på Færøerne Så derfor tog vi af sted med Atlantic Airways til øerne mod nord, efter at have studeret hjemmesiden visitfaroeislands.com. De 49 km fra lufthavnen og ind til Tórshavn city klares på kun 45 minutter. Men allerede her kan man se hvad der venter den besøgende. Gode veje, med gule og lilla lave lyngblomster, der går over i græs og mos højere oppe på de langstrakte fjelde. Det ene vandløb efter det andet har lavet sprækker i landskabet, og skyerne nærmest klæber sig til toppen. Når et solstrejf rammer fjeldsiderne ligner de et blødt fløjlstæppe i alverdens lysegrønne farvernuancer. Og så er der fårene. Dem er der omkring 76.000 af, hvide, sorte og gråmelerede og de ses overalt på de høje stejle fjeldsider, så man er helt bange for at de falder ned i hovedet på en, og selv på vejene hopper de rundt hvis der er noget grønt at komme efter. Tórshavn by Tæt på huset i Argir bydelen støder vi minsandten på en lille sandstrand, men selv her midt i juli er der ingen der er fristet til at tage en dukkert i det kolde vand. Vi nøjes også med at gå på klipperne tilbage til centrum og havnen. Der er egentlig to havne, den ene med færgerne til f.eks. Island og Danmark og så lystbådehavnen der er godt fyldt op med flotte både. Et par fortovscaféer har håbefuldt stillet stole og borde ud, og når solen titter frem bliver pladserne straks besat af solhungrende unge færinger. På caféerne er der tit arrangementer med pop og jazzmusik. Vi ved jo også fra X-factor og lignende TV programmer at øboerne holder af at synge. Og de gør det godt i konkurrencerne i Danmark, senest med heavymetal sangeren Sveinur. Gudrun & Gudrun Vi kommer ikke uden om at besøge denne tøjbutik der holder til i et stort traditionelt hvidt træhus. Vi møder den ene halvdel af ejerne, som fortæller at der stadig er stort salg i sweateren som Sofie Gråbøl havde på i TV serien ¿Forbrydelsen¿. Der er mange kunder i butikken, der er fyldt op med halstørklæder, vanter og huer, og så selvfølgelig masser af sweaters i hvide, grønne og grå farver med flotte mønstre. Gudrun nævner at den berømte sweater stadig kan fås for 1.500 kr. De havde i øvrigt haft besøg af selveste Bill Clinton da han var på Færøerne, så selv i USA er butikken kendt. Byens park & Kunstmuseet Vi spadserer videre op ad den stejle Niels Finsens Gøta, som udmunder i en dejlig klukkende å, med et farverigt springvand i midten. Man ser for sig en rytter i kamp med en drage der nærmest stiger op ad vandet. Det er lavet af øens berømte glaskunstner Tróndur Patursson. Herfra kan man gå gennem parken som er en hel lille skov med en masse høje grantræer, rododendroner i blomst og minsandten en lille dam, hvori der snadrer en flok ænder nok så hyggeligt rundt. Solsorten og gråspurvene pipper lystigt om kap og bryder stilheden smukt. For enden af parken ligger kunstmuseet som er et besøg værd. Udover deres egen samling af færøske malerier har de en ny attraktion at byde på. Tróndur Patursson født i 1944, er mest berømt for sine farvede glasmosaikker, og museet har bygget et værelse på to meter i bredden og fem meter i længden. Via et mørkt forhæng kommer man ind i et lille forrum, hvor man skal tage skoene af. Så træder man ind selve rummet der er kraftigt oplyst så det nærmest blænder en. Alle væggene er lavet i tykt glas i sorte, hvide og lilla nuancer, mens gulvet og loftet er af spejl. Det bevirker at når man forsigtigt træder ud på det skrøbelige, fornemmes det, gulv og kikker ned, kan man se sig selv stå på hovedet, igen og igen og igen, ja nærmest uendeligt! Utroligt flot gennemtænkt kunstværk Patursson og museet har kreeret. Det skal opleves! De nordlige øer Vi kører nordøst på til øen Eysturoy mens vores guide Samuel fra Tora Tourist Traffic klager sig over den smule regn øerne har fået i år. Øernes vandforsyning er afhængig af regnvandet, så problemet er alvorligt nok, men vi synes nu det er ok at det kun støvregner lidt. Så kan vi da også se alle de forrevne grønne fjeldsider med græssende får til den ene side og dybt nede under os det brusende blå Atlanterhav. Mange af vejene er bygget så tæt på skrænterne at det giver både et sug i maven og et spektakulært syn. Men vi kommer ikke uden om tunnellerne. Færøerne har flere tunneller end lyskryds! Der er kun fire lyskryds i alt på alle øerne, heraf de tre i Tórshavn, og den længste tunnel er mellem Leirvik og købstaden Klaksvik på Bordoy. Cristianskirken, der er bygget af færøsk basalt, er byens stolthed. Ikke på grund af dens alder for den er indviet i 1963, men pga. altertavlen der er et kæmpemaleri, malet af Joakim Skovgaard, og som kirkegavlen og kirken er bygget op omkring. Fra loftet hænger, nej ikke et lille modelskib, men en ni meter lang traditionel færøsk robåd. Den brugte præsten tidligere til at sejle rundt på øerne for at prædike for de meget religiøse færinger. Grind, grind, grind Midt under rundvisningen i kirken får guiden en opringning. ¿Der er grindehvaler i Klaksvig bugten¿ bliver der nærmest råbt ud over forsamlingen. Så vi suser af sted til bugten og ser det halve af byens befolkning der står og kigger på fiskekuttere og både der afspærrer havnen på det smalleste sted, så hvalerne bliver lukket inde tæt ved land. Mændene i robådene slår årerne hårdt ned i vandet, for at skræmme hvalerne og nogle unge mænd går i det iskolde vand med vaders og en lang krog i hånden og en kniv i skeden. Stemningen er fortættet. Der bliver råbt ordrer og informationer ud i øst og vest. ¿Der er en her¿. ¿Nu slipper de væk¿. ¿Pas på¿ osv. En båd er ved at gå på grund på klippeskærene, og bliver skubbet fri af tilskuere. Tæt ved hvor vi står ved vandkanten, kan vi se en tre meter lang hval, der er trængt op i et hjørne. Den blæser en masse vanddamp ¿blåst¿ op i luften og basker med halen der kan slå utroligt hårdt. Det er ikke helt ufarligt for fiskerne, der forsøger at få et reb om hvalen. Lidt efter er den blevet så træt at den ikke orker at kæmpe imod længere og derfor bliver den taget med krogen og dræbt med et dybt snit i rygmarven fra den lange kniv. Kort tid efter bliver alt stille. Jagten er forbi, og over 40 hvaler i alt har ladt livet. De døde grindehvaler får så bundet et reb om halen og kutterne sejler hen til en aflægsplads, hvor dagens fangst, ved hjælp af en kran, bliver lagt på en lang række. Politiet går så rundt, ikke for at skrive bøder, men for at notere hvem der har været med til fangsten. For blandt disse skal fangsten fordeles efter et sindrigt, over 500 år gammelt kommunalt regelsæt. Vestmannabjørgini Vestmanna, der ligger nordvest for Tórshavn er en bygd man tager til for at sejle langs fuglefjeldene. Og vi tager bussen derud for at tage på den to timers sejltur der viser de rå klippesider nedenfra. Og da Silja Star sejler ud med sine 48 passagerer gennem sundet, passerer vi først øen Vágar og en lille forladt bygd. Ude i vandet ligger en masse store runde ringe med net over. Det er lakseopdræt som foregår på denne måde, og er en stor indtægtskilde for øerne. Vi kan se at laksene hopper rundt og op af vandet under nettet. Nu nærmer vi os fuglefjeldene hvis lodrette sider går ½ kilometer op i højden. Det er svært at læne sig så langt bagover for at se toppen. Især fordi vi har fået besked på at tage en flot gul beskyttelseshjelm på hovedet. Båden sejler ind i flere totalt mørke, dybe grotter og også en naturlig dannet tunnel sejler vi igennem. En sæl dukker pludselig op og vinker med luffen, samtidig med at vi passerer ¿elefanten¿ en enorm klippe der faktisk godt kan ligne en elefant, og så sejler vi langsomt, tæt på flere farlige klippeskær som bølgerne brager ind imod. Båden vipper bravt, og det gælder om at holde godt fast i hvad som helst nagelfast på dækket. Oppe på klippefremspringene ligger bl.a. måger, og tjalduren (Færøernes nationalfugl der på dansk hedder strandskade), med det karakteristiske lange røde næb og søpapegøjer på reder og ruger unger ud. Der er en skræppen og larm uden lige og klippesiderne er helt hvide af fuglenes efterladenskaber. Det er sjovt at se passagererne prøve at stå stille med kameraerne mens båden og de gynger op og ned. Vores fotos blev mere eller mindre rystede, hver og et, så det kræver vist at havet er helt roligt for at få nogle gode skud. Tilbage på kajen ligger en færgecafé hvor man kan trøste sig med et stykke stjerneskud til frokost, inden turen går tilbage med bussen. Kirkjubøur Der er tre lokale gratis røde bybusser i Tórshavn og en af dem kører faktisk helt til Kirkjubøur syd for byen. Undervejs passerer vi adskillige vandrere og familier på cykelferie. En rigtig smuk køretur der ender et fortryllende sted, med sorte gamle træhuse med græstørv på tagene og nogle af de ældste ruiner af Múrurin, Magnus katedralen. Vi er på hellig grund. Den stammer helt tilbage fra år 1.300 og er med sine 1½ meter tykke og 9 meter høje mure et imponerende syn, selv i dag. Ved siden af ligger den nyere Olav kirke fra middelalderen som stadig er i brug. Roykstovan eller Kongsgården bagved, er landets ældst bevarede, og oprindelig en bispegård der både har farvede søjler og mange andre finurlige detaljer at beundre, og for beskedne 30 kr. kan man gå indenfor i de lave stuer og beundre komfuret, det gamle indbo, værktøjet osv. Er der tid tilovers kan man nyde udsigten over til øerne Hestur, Koltur og Vágar, inden bussen, der kører hver halve time i dagtimerne, henter evt. passagerer og kører tilbage til Tórshavn. En god afslutning på en dejlig tur. På gensyn. Tips Restaurant Aarstova, åen ved stuen, på Gongin 1 tæt på havnen, serverer ud over fisk f.eks. en Amerikansk Angus, ribeye steak på 300 g, og med en stor creme brulée med vaniljeis til dessert er det et måltid man sent glemmer. Restauranten var det ældste hotel i byen og væggene er stadig beklædt med rå træ brædder Har man mod på selv at strikke en sweater kan man købe hæfter med strikkeopskrifter og garn i mange af butikkerne, ellers skal man da bare have en færdigstrikket med hjem i kufferten. Man kan bruge sit almindelige dankort og danske penge til at betale med og priserne på mad og drikke er nogenlunde ligesom i Danmark. Vi fløj med Atlantic Airways og i flyet får man gratis mad og drikke undervejs. Vi boede 3 nætter på Hotel Tórshavn som ligger ved havnen i centrum. (Fotos: Frank Juel Pedersen og Anita Riis)