Jan hos Ege
Arkiv
Ejendomsmægler Jan Rasmussen, der har drevet sin EDC-forretninng i Skomagergade, har fra nytår valgt at arbejde hos Ege Christiansen i Hersegade. Gennem 33 år havde Jan Rasmussen sit eget firma, som han havde overtaget efter faderen Henry Poulsen, der havde grundlagt det for 54 år siden. For to år siden gik Jan Rasmussen ind i det store landsdækkende firma Poul Erik Bech EDC, men dette samarbejde er nu ophørt: - Jeg glæder mig til at kunne give en mere personlig rådgivning, der svarer til ånden i det gamle familie-firma, siger Jan Rasmussen, som er den med længst erfaring indenfor den lokale ejendomsbranche og har gennemført mange handler i området. Ege Christiansen har udover sin butik i Hersegade også forretninng i Lejre og Bramsnæs.