Nord og syd og derimellem

Det er vintertid. Åh jo, det er det altså, selvom man står der og kigger mod himmelen og ber guderne om at sende bare et enkelt snefnug ned i hovedet på en. Men det sker ikke rigtigt, for vejrguderne er i den grad i regnvejrshumør.
Men det er vinter, for det er mørkt stort set hele tiden, men det har sine fordele.
Det synes især min kæreste, for hun fik en boks med en milliard CD'er, og i den boks gemmer hele serien om Nord og Syd sig.
Åh jo, kan I huske den serie, som vi dengang i 1980erne troligt sad og så uge efter uge. Vi slugte historien om familierne Hazard fra nord og Main fra syd og alle deres problemer med kærligheden, had, underlige familiemedlemmer og selvfølgelig hele spørgsmålet om slaver eller ikke slaver.
For den foregår før og under og efter den amerikanske borgerkrig.
Den serie ser vi så atter, for det er mørkt hele tiden, og måske derfor føler man, at der bedre er tid til det. Og faktisk er det ret godt. Serien er ikke helt uden evner, for historien er god, og der er nogle stærke roller i den.
Men den er også 30 år gammel, knap og nap, og det mærkes. Heltene er virkelig helte, og skurkene er i den grad skurke, og de flytter sig ikke rigtigt ind og ud i hinandens roller. Men hvad, det er nu også meget rart at glide ind i en verden, hvor rollerne er så tydelige, og hvor vi ved, at de gode nok skal vinde over de onde til sidst. De skal bare lige en usædvanlig mængde prøvelser igennem først.
Der var nu noget specielt over amerikanske tv-serier der i 80'erne. Dallas og Dollars eksempelvis. Også her med nogle vildt overdrevne arketyper, hvor man vidste, hvem man skulle holde med.
Sådan er det ikke mere, ikke i tv-serier i hvert fald. Her er der mere dybde, og tingene er noget mere grumset end sort og hvid. Det er nu meget godt, for virkeligheden er jo mere grumset, eller er det?
Det er vist ikke alle, der synes verden er grumset. For nogen er verden noget mere sort og hvid. Det er derfor jeg vil være verdens dårligste politiker, for der skal man tro på sin egen sag og løsninger, men hvad nu, hvis ens sag og løsningsforeslag viser sig at være knap så brugbare, fordi verden viser sig mere grumset, end man troede? Ja, hvad så?
Har man ikke en forpligtelse til at reagerer på det og ændre sig selv og sine meninger? Selvfølgelig har man det, men i landspolitik er det ikke sådan det fungerer. Her er det de andre, som er dumme, mens man selv er ufattelig klog, og den slags gider jeg ikke bruge krudt på.
Næ, så hellere se lidt Nord og Syd. Her tror man også på en sag og kæmper for den, men heltene er dem, der kan se nuancerne, mens skurkerne er dem, der er fastlåst i deres overbevisning.
Og så kan min kæreste samtidig få lov til at sukke lidt over Patrick Swayze, der da også var en smuk mand, dengang han havde hovedrollen i serien, og jeg kan nørde lidt med amerikansk historie, og ungerne kan lære lidt historie uden at tænke over, at de faktisk lærer noget.
Så alt i alt er det dejligt, at det er vinter, for det har givet os en sjælden mulighed for at bruge nutiden til at vende tilbage til den fortid, man selv havde, dengang man var på den alder, som børnene er nu.
Alt med måde dog. Jeg gider ikke se Dallas eller Dollars, for de var for dårlige, men et skud Nord og Syd mens vi venter på at sneen vil dale og vi kan komme ud og kælke, ja det er nu ikke så ringe igen.