Fortsæt til indhold

Hundeejer stikker anden hund ned

I et forsøg på at forsvare sin egen hund, stak en hundeejer en anden hund ned med kniv

Arkiv
Kim Schou

En hund af racen Amstaff, blev søndag aften stukket ned på Bækhusevej ved Outrup.
Hunden var trængt ind i en have, hvor en anden hundeejer var ved at lufte sin egen hund.
Her forsøgte han at forsvare sin hund, som blev bidt i nakken, i ryggen og ved øjet af den angribende hund.
Derpå stak han Amstaff-hunden med en kniv.
Politiet er i øjeblikket ved at undersøge sagen til bunds. Både hvorvidt det var lovligt at forsvare sig med en kniv og andre omstændigheder omkring episoden.