Biler i Viby i 50 år
Alf Jespersen fejre usædvanligt jubilæum på fredag
Gennem ikke færre end 50 år har Alf Jespersen arbejdet med biler i Viby og fejrer nu det usædvanlige jubilæum.
1. januar 1964 fik han overdraget nøglerne til Viby Auto-Service af sin far, Christian Jespersen. Denne havde siden 1916 været i sving i den sjællandske stationsby, først med cykelforretning og senere med autoværksted.
Gennem de 50 år har Alf Jespersen repareret mange forskellige biler og mødt utallige kunder i værkstedet på Skolevej 3.
I begyndelsen var det modeller som Ford A, Ford T, Chevrolet og Opel, der skulle laves, men senere kom mange andre mærker også forbi værkstedet.
Gennem de mange år har der været en række svende, lærlinge og arbejdsdrenge, som har været med til at holde gang i værkstedet.
Tidligere var et værksted i en mindre by lidt af en blandet landhandel. Her var også tankanlæg med benzin og diesel til bilisterne.
I midten af 1980'erne åbnede han en kiosk, der i Viby bare blev kaldt ”Tanken” i daglig tale i Viby. Salget af brændstof og kiosken stoppede for to 2 år siden, men Alf Jespersen arbejder stadig videre på værkstedet.
Reception fredag den 17. januar kl. 13–18 på Skolevej 3, Viby Sj.