Fortsæt til indhold

Ny friskole optager nye elever

"Den Nye Friskole" har fået en forrygende start – og tiden er nu inde til at give nye elever muligheden for dette skoletilbud

Arkiv
Arkiv

Onsdag den 15. Januar slår Den Nye Friskole dørene op for forældre til kommende 0. klasses elever, med skolestart i august 2014. Skolen er vært for et indskrivningsarrangement fra kl. 19.30 – 20.30, hvor skoleleder Cindy Martin, sammen med personalet og skolebestyrelsen vil fortælle nærmere om skolen og skolestart.
På nuværende tidspunkt er der skrevet mange elever op til skolestart efter sommerferien. Den Nye Friskole ønsker at undervise i mindre hold, og har stadig nogle pladser ledige så der igen efter sommerferien startes op med 30-40 elever i 0. klasse – fordelt på to spor. Dette har været en model der i indeværende år har været brugt, med stor succes.
"Det har vist sig at omkring 15-20 elever i de små klasser har været en succes for Den Nye Friskole, og vi håber derfor at vi får muligheden for at starte op med 2 hold i 2014," siger skoleleder Cindy Martin.
Cindy Martin har i skolens første leveår, arbejdet med at få skolens værdigrundlag arbejdet ind i dagligdagen – i tæt samarbejde med skolens dygtige og engagerede ansatte, bestyrelse og forældrekredsen.
Den Nye Friskole arbejder med sprogindlæring allerede fra 0. klasse – både tysk og engelsk. Desuden er skolen bygget op om at bruge IT som en integreret del af undervisningen, og har allerede det første år investeret i interaktive tavler og Ipads. Sidst med ikke mindst så er Den Nye Friskole en skole i bevægelse – og alle skoledage indeholder bevægelse som en vigtig del af undervisningen.
I det kommende skoleår vil der blive undervist fra 0. – 6. Klasse. Det betyder at der allerede fra år to vil være mindst 135 elever på Den Nye Friskole. Det er naturligvis noget der glæder skolebestyrelsesformanden Janne Bonde:
”Kombinationen af at vi har fornuftige holdstørrelser, og et højt samlet elevantal gør at vi har økonomi til at investere og samtidigt drive en attraktiv skole," siger hun.