Hvem pokker var ham der Luther?

Folkekirken er i grundloven bestemt som »evangelisk-luthersk« - og dermed er Martin Luther den eneste person – foruden dronningen – der nævnes i vort lands grundlov af 1849. Alene af den grund, er det værd at vide mere om denne Martin. Det sørger Haderslev Domsogn for i en studiekreds over fire torsdage fra januar til marts.
Der er meget at tage fat på, når Haderslev Domsogn indbyder til den første af mange aftener i en studiekreds om Martin Luther. Det sker i anledning af 500-året for den begivenhed, der traditionelt har været regnet for Reformationens begyndelse: Martin Luthers opslag på kirkedøren i Wittenberg af 95 teser imod afladshandlen, den 31. oktober 1517. I første omgang drejer det sig om fire aftener i januar-marts 2014: 16. januar, 6. februar, 27. februar og 20. marts kl. 19.00, Den Gamle Latinskole, Domkirkepladsen 3.
“Den første gang skal vi se spillefilmen om Martin Luther og gennemgå hans livsforløb i hovedtræk,” fortæller sognepræst Christian de Fine Licht, der leder studiekredsen.
“Der er mange grunde til at beskæftige sig med Martin Luther. For hvad der skete med kirken i 1500-tallet er meget afgørende for udviklingen indtil vor egen tid. Og i det røre, vi plejer at kalde Reformationen, spillede Luther en stor rolle,” fortæller sognepræsten, der er berømt for sin utrolige indsigt i historiske forhold, og hans måde at formidle stoffet på. Man melder sig til på kirkekontoret i Den Gamle Latinskole (post@hado.dk eller tlf. 7452 3633).
“En af de ting, som vi skal overveje, er om den udvikling, der dengang førte til at bl.a. den danske kirke blev uafhængig af Paven, skyldtes tendenser i tidens politik og videnskab; eller om det var Martin Luthers personlighed, der var den afgørende indflydelse,” fortæller studiekredslederen.
Martin Luther skrev en række bøger og debatskrifter, mange sange og salmer og stabler af papirer, breve og prædikener.
“Man kan spørge, om hans indsats satte reformationen i gang – eller blev så vigtig på baggrund af den udvikling, der allerede var undervejs. Det handler om forholdet til humanismen og hele det skred i videnskaben, vi kalder Renæssancen. I Martin Luthers Tyskland fulgte der blodige borgerkrige og hele Europa hærgedes af religionskrige i det følgende århundrede. I sammenligning gik det forholdsvis roligt for sig, da den danske kirke blev luthersk,” slutter Christian de Fine Licht.