Tricktyv stjal fra 87-årig kvinde
Politi efterlyser kvinde efter tricktyveri i Sønderborg
Mikkel Hansen
En kvindelig tricktyv stjal torsdag eftermiddag kontanter og smykker fra en 87-årig kvinde i Sønderborg.
Tricktyveriet skete torsdag eftermiddag ved 15-tiden på Alssundvej i Sønderborg. Den kvindelige tricktyv opsøgte den 87-årige kvindes bopæl og under påskud af, at de to kendte hinanden i forvejen, lykkedes det hinanden at komme ind i huset.
Da kvinden senere var gået, opdagede den ældre beboer, at smykker og kontanter var forsvundet, oplyser Sønderborg Politi.
Tricktyven beskrives som kvinde, cirka 40 år, nordeuropæisk af udseende, og hun talte dansk med accent. Hun bar på en pose chips, som hun spiste af.
Sønderborg Politi hører gerne fra borgere, der har set kvinden, på telefon 114.