Fortsæt til indhold

En aften i selskab med "bogpushere"

Arkiv
Arkiv

KØGE: Ølby Bibliotek inviterer mandag den 27. januar kl. 19.00 indenfor til en aften i selskab med ”bogpusherne” Jannik Lunn og Kåre V. Poulsen.
De to "bogpushere" brænder for at fortælle om de mest bemærkelsesværdige bogudgivelser fra 2013. Grib chancen og hent masser af inspiration til kommende læseoplevelser og bogsnakke.
Det går over stok og sten, når de to herrer fortæller om godt 100 bøger - danske og udenlandske romaner, krimier, biografier og et par interessante fagbøger.
Publikum får udleveret lister, hvor de enkelte bøger er forsynet med stjerne fra én til seks, så man får et let overblik og får mulighed for at skrive sine egne noter.
Jannik Lunn er journalist og medarbejder på branchebladet Bogmarkedet. Han har i mange år rejst land og rige rundt og fortalt om bøgernes fascinerende verden.
Kåre V. Poulsen er cand.mag. i litteraturvidenskab og visuel kommunikation og redaktør på DR Kultur, hvor han de sidste 14 år har lavet kultur- og litteraturformidling.
Billet købes via www.koegebib.dk eller skriv til oplevelse@koege.dk.
pm