To nye læserklubber skydes igang
Læserklubber skruer op for debatten
KØGE: To nye læseklubber skydes i gang i februar, henholdsvis på Uglen, Herfølge Fællesbibliotek og på Borup Bibliotek. Det bliver læseklubber, der læser og diskuterer aktuelle fagbøger, der sætter samfundet på dagsordnen og som dissekerer forfatternes argumenter.
Læseklubberne er for dem, der er interesseret i samfundsforhold, nyheder og debatter og som synes det er spændende at diskutere synspunkter og som tør tage et nyt standpunkt.
Bibliotekaren vil styre debatten, komme med indspark og sørger for en god fordragelig tone hen over en kop kaffe og en kage.
Læseklubberne tager fat i Morten Albæks bog ”Det gennemsnitlige menneske”, Mattias Tesfayes ”Kloge hænder”, Lena Sundström ”Verdens lykkeligste folk” og Preben Brandts ”Udenfor – erindringer fra et liv på kanten”.
Omdrejningspunktet i debatten bliver et centralt afsnit/tema i den udvalgte bog, hvilket betyder at man som deltager i læseklubben ikke nødvendigvis skal læse flere hundrede sider for at kunne medvirke.
Første gang bliver mandag den 24. februar kl. 19.00 i Borup og torsdag den 27. februar i Herfølge. Her vil vi diskutere del II i ”Det gennemsnitlige menneske” af Morten Albæk.
Har du lyst til at deltage i en af læseklubberne skal du kontakte bibliotekar Randi Petersen på tlf. nr. 5667 2800 eller Lena Hardis på tlf. nr. 5667 2727. Du kan også vælge at sende en mail til viden@koege.dk.
Læseklubben på Borup Bibliotek mødes mandagene den 24. februar, mandag den 17. marts, mandag den 14. april og mandag den 12. maj. Alle dage kl. 19.00.
Læseklubben på Uglen, Herfølge Bibliotek mødes torsdagene 27. februar, 27. marts, 10. april og 8. maj - alle dage kl. 19.00.
pm