Diætisthuset udvider
Diætisthuset, der har ligget i Roskilde siden 2008, har udvidet og er derfor flyttet til Skomagergade 13. 2. tv. Gitte Dreyer, der i sin tid startede en-mandsklinikken, har sidenhen åbnet 13 klinikker rundt omkring i hele landet. Hun er ligesom hendes ansatte uddannet klinisk diætist, men tager nu først og fremmest hånd om ledelsen af de mange klinikker og udviklingen af nye koncepter. I virksomheden rådgiver de både private og virksomheder. Desuden arbejder de sammen med børnelæger for at udvikle kostprogrammer i børnehøjde, forklarer Gitte Dreyer. I øjeblikket er de ved at udregne kalorietal og andet til forskellige restauranter rundt omkring i landet. Restauranter, der gerne vil have den slags på menukortet, så gæsterne kan vælge det, der sundhedsmæssigt er bedst for dem. Diætisterne fejrer udvidelsen torsdag 16. januar fra kl. 16 til 18. Her kan man komme forbi til smagsprøver og en snak. Ligesom man også kan få målt fedtprocent, muskelmasse og bmi. ag@roskildeavis.dk