37. udgave af Køge Cup i cricket i Køgehallerne
CRICKET: Søndag den 19. januar afvikler Køge Kricket Klub - med støtte fra Danske Bank - Køge Cup for lilleputter i Køgehallerne. Det er for 37. gang den store turnering løber af stabelen.
Der spilles i begge haller fra kl 10.00 og det forventes, at man er klar til præmieoverrækkelse mellem kl. 15.00 og kl. 15.30.
Der er i år tilmeldt 8 hold til turneringen nemlig Svanholm, Glostrup, KB, AB I og II, Albertslund, Køge og sidste års vinder fra Ishøj.
Pokalen skal vindes 3 år i træk eller 5 gange i alt for at blive ejendom og Ishøj fik sidste år den første aktie i den nyudsatte pokal.
- Holdene er inddelt i to puljer hvor der spilles alle mod alle og de to puljevindere spiller om førstepladsen, guldmedaljer og pokal. Der er sølvmedaljer til nr. 2.Bronzemedaljerne tilfalder vinderen af kampen mellen puljernes andenpladser, oplyser Preben Felt fra Køge Kricket Klub.
Danske Bank har udsat en præmie til alle spillerne på de tre bedste hold.
Der blliver kæmpet i begge haller hele dagen og man ved af erfaring, at der bliver mange spændende kampe at se på. Der er gratis adgang for publikum.
pm