90 år
Den tidligere formand for Socialdemokratiet i Roskilde, forhenværende major Birger Grøsfjeld i Himmelev, fylder 90 år mandag den 13. Januar. Gennem tre år var han med i modstandsbevægelsen mod den tyske besættelse under 2. Verdenskrig og trådte efter befrielsen i 1945 ind ind i hæren, hvor han tjente gennem 40 år. Efter at have været på stabsskole i USA og mediekursus i England samt Sverige blev han udstationeret for NATO i Norge, hvor han arbejdede som presse- og informations-officer, før udtrykket 'spindoktor' var opfundet. Da Birger var født i broderlandet nord for Skagerak passede dette arbejde ham særdeles godt. Med sin pensionering arbejde han frivilligt i Hjemmeværnet gennem 10 år og var tillige med i brugerrådet ved Bernadottegården, der var opført som plejehjem for frihedskampens veteraner. I Henrik Christiansen regeringstid engagerede han sig tillige aktivt i politik og var i en række år formand for Socialdemokratiet, i tæt samarbejde med borgmesteren. Senere lagde han også en stor indsats hos Ældre Redaktionen på Dampradioen og mange ferier blev tilbragt i bedstormors hus ved Flekkefjord i Sydnorge. Sidste år mistede han sin kone, sygeplejerske Kirsten Grøsfjeld, efter at de havde været sammen i 60 år.