Hans Post har styr på post og pakker

“I regn og slud, i sne og frost, skal posten ud, når man er post. Og ikke en kryster...”.
De velkendte ord fra Vinterbyøster har brændt sig fast i de fleste danskeres bevidsthed.
60-årige Hans Post fra Aabenraa er godt nok ikke post i Vinterbyøster, men han har prøvet alt, hvad der er værd at prøve indenfor postvæsenet. 40 år har han nemlig været ansat, og han ved om nogen, hvad han taler om, når snakken falder på post og pakker.
“Der er sket rigtig meget på de 40 år, jeg har været post. I dag er alt tjekket og planlagt ned til mindste detalje. Intet er overladt til tilfældighederne. Men vi bliver jo også nødt til at følge med tiden, hvis vi skal være konkurrencedygtige”, lyder det fra Hans Post.
I øjeblikket arbejder han som landpost i Bodum og Løjt-området.
Livet som landpost passer ham rigtig fint, og han trives med sin vante rute. Dog gør hans store erfaring, at ruteskift ikke er noget problem.
“Det er et dejligt frit arbejde, og rutine gør at man hurtigt kan vænne sig til nye ting. Det er også nødvendigt, for der sker hele tiden nyt. Der er noget helt andet at være post i dag i forhold til før”, forklarer han.

Ingen kaffesøstre

Vinterbyøster -sangen fortæller også om “kaffesøstre”, der kan hjælpe med at stille postens tørst på ruten.
Men den slags findes ikke mere i dag.
“Det er meget sjældent, at vi holder stille for at snakke med folk. Det bliver højst til et par ord i døren, hvis vi skal aflevere en pakke”, forklarer han.
Men det er naturligt nok, at man ikke kan snakke sin arbejdsdag væk, mener Hans Post.
“Det er jo ikke det samme, som i gamle dage. Dengang havde vi jo både penge og frimærker med, og kunne klare langt flere opgaver for folk. I dag har vi kun breve og pakker med rundt. Og vi stempler ud og stempler ind, så der er helt styr på vores arbejdstid. Så hvis man endelig bliver budt på en kop kaffe, så har man da muligheden for at stemple ud og betale for tiden selv. Men det er sker altså næsten aldrig”.

Navnet fortæller alt

Når man er post, og tilmed hedder Post, så undgår man ikke at få kommentarer med på vejen.
“Ok ja, det hører jeg da rigtig tit. Jeg oplevede en gang en ældre dame, der skulle have en kvittering af mig for en betaling. Hun ringede senere ind til postcentralen. Hun kunne ikke forstå, at posten normalt jo skrev under med sit navn, men jeg havde blot skrevet “Post” - det var hun ikke helt sikker på gjaldt”, fortæller Hans Post med et grin.

Tilfældighedernes spil

At Hans Post også endte med at blive post - det var en tilfældighed.
“Jeg blev uddannet i en såkaldt blandet landhandel, men på et tidspunkt havde jeg lyst til at prøve noget nyt. Så søgte posthuset i Vojens en afløser, og det søgte jeg. Jeg fik det så godt nok ikke, men to måneder senere blev jeg kontaktet af posten i Aabenraa, hvor jeg blev ansat. Ja, og siden dengang har den ene dag jo bare taget den anden”, forklarer han.
Han fortryder dog ikke et sekund, at han er blevet hængende ved posten.
“Jeg har fået lov til at prøve det hele. På et tidspunkt tog jeg en lederuddannelsen indenfor posten, og blev distributionsleder i Tønder i en årrække. Herefter kom jeg tilbage til Aabenraa, hvor jeg nu igen er landet, hvor jeg startede, nemlig med udbringning. Og det er jeg rigtig glad for. Faktisk ville jeg nødigt bytte til noget andet”, lyder det med eftertryk fra Hans Post.
Selve jubilæet fejres onsdag i næste uge med en lille sammenkomst på postcenteret i Aabenraa, men udover det, har Hans Post ikke tænkt sig at gøre noget særligt ud af dagen.
“Jeg holder fri på jubilæumsdagen, og naboerne kommer da vist også forbi. Men derudover, så gør jeg ikke mere ud af det”, slutter han.
Hans Post har heller ikke tænkt sig at stoppe med at dele post ud. Han går efter mindst 42 år hos posten - måske flere. Det kommer an på, om kroppen kan holde til belastningen.
For selvom man ikke er en kryster, så kræver de mange kilo breve og pakker en god grundform.